Rammeværkstedet

Vi startede i august måned 1972, i en lille butik i Grønnegade i Vejle.

Efter et par år var pladsen blevet for trang, og vi flyttede til et nytværksted i Bredballe. Samtidig åbnede vi en lille butik på Dæmningen med salg af plakater, og hvor vi også kunne betjene indramningskunderne. 
Butikken måtte vige pladsen for et nybyggeri, så vi åbnede i 1984 en butik på Langelinie, ved siden af byens berømte isbar. 

Allerede i 1987 var lokalerne blevet for små, så vi købte en ejendom i Sjællandsgade på 250 m2. Det var dejligt, så kunne vi samle butikken og rammeværkstedet på et sted. Det gik rigtig godt, men, - I 2000 var den gal igen. Pladsen var endnu engang for trang, og vi måtte se os om efter større lokaler.

Vi flyttede til vores nuværende lokaler på Rosas Minde Vej 47 i Bredballe.
Her fik vi 700 m2, så foruden et perfekt rammeværksted og en god butik, fik vi også mulighed for at åbne Galleri Vejle.

Idag har vi rigtig gode forhold at arbejde under, plads nok til vores store indramnings-afdeling, 

samt en passende butik, og et dejligt galleri.

 

Alu-standardrammer

Vi har også aluminiumsrammer i de mest alm. standardmål, som du selv kan montere dit billede i.

Her betyder kvaliteten endnu mere, for hvis aluminiumslisterne er for tynde i materialet, knækker glasset meget nemmere.

Profiler i den bedste kvalitet:
Vores er lavet af ”Nielsen profiler”, hvilket er den bedste kvalitet der findes på markedet. Alle vores standardrammer er monteret med 2 mm float glas,
hvilket er et glas der er helt uden blister og forvrængninger, og så er der ilagt et stykke kraftigt syrefrit hvidt karton.

Selvom kvaliteten ligger langt over de rammer man ser i varehuse og byggemarkeder, er prisen kun forbavsende lidt højere.

Når du køber dine færdige rammer hos os, giver vi selvfølgelig også gerne gode råd om monteringen.


Svæverammer

Svæverammer er blevet noget mange opfatter som noget man henter i sit supermarked el. brugs og så selv monterer billedet i.

Det kan man også godt, men i de fleste tilfælde bliver resultatet så også derefter. Dels er de rammer der sælges disse steder altid af en meget ringe kvalitet, og så har man måske heller ikke lige ekspertisen og de hjælpematerialer der skal til for at gøre det rigtigt.

 

Vi indrammer  gerne dine billeder, og så er det gjort rigtigt og det eneste du selv skal gøre er at hænge det op. Vi har mange forskellige rammelister, og priserne for de billigste er . 200,00 kr.pr. m. og så skal du bare selv hænge det op derhjemme.